Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-3 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-3 hverdage
Altid 14 dages returret

Vask og pleje

Hvis du vasker og plejer dit tøj korrekt, ser det ikke blot pænere ud. Det holder også længere. I vaskemærket, der sidder i tøjet, finder du informationer om, hvordan du skal vaske, tørre og stryge dit tøj. Her på siden finder du et par yderligere råd til, hvordan du passer og plejer forskellige kvaliteter og forskelligt tøj bedst.


Sådan holder du dit tøj pænt

Skjorter

Vask din skjorte efter vaskeanvisningerne. For at beskytte din skjorte mest muligt, skal du vaske den med vrangsiden udad eller putte den i et pudebetræk inden vask. Sørg for at alle knapper er knappet inden vask, da dette vil holde formen på skjorten.

Når skjorten skal stryges, opnår du det bedste resultat ved at stryge den, imens den stadig er fugtig. Er skjorten helt tør, så brug en vandforstøver eller et godt dampstrygejern. Start med at stryge ærmerne indefra og ud og derefter kanterne. Herefter stryger du skjortens rygstykke – vær opmærksom på folden i ryggen. Næste step er skjorteflippens (kragens) yderside, som skal stryges fra spidserne og ind. Derefter stryger du flippens inderside. Sidste step er skjortebrystet. Læg først den ene halvdel med ydersiden opad og stryg den glat. Tag herefter den anden side af skjortebrystet.

Dunjakker

Dunjakker og -veste kan som regel vaskes ved 40° eller 60° - og gerne på skåneprogram. Det kan være en fordel at bruge en stor maskine med plads til 5-6 kilo tøj, da der skal være god plads i maskinen. Brug et vaskemiddel beregnet til dun og brug ikke skyllemiddel, da dunene så vil klaske sammen. Tør tøjet i en tørretumbler, gerne sammen med tennisbolde eller gamle sko for at opnå en jævn fordeling af dunene. Alternativt kan du tage tøjet ud hvert kvarter og ryste dunene godt. Det er vigtigt, at dunene er helt tørre og luftige, så de ikke mugner.

Tøj med tryk og print

Hvis du vasker dit tøj med tryk med vrangen udad, holder trykket i længere tid. Derudover skåner du trykket ved ikke at lade tøjet ligge sammenkrøllet, når det er tørt. Hvis du vil stryge trykket, bør du placere et klæde, fx et viskestykke, mellem tryk og strygejern og kun stryge på vrangen.

Håndvask af tøj

Flere sarte tekstiler som fx ubehandlet uld og silke har godt af at blive vasket i hånden. Fremgangsmåden ved håndvask er som følger:

- Vælg et vaskemiddel, der passer til tøjets materiale og følg nøje vejledningen på pakken. 
- Opløs vaskepulveret i ca. 30° fingervarmt vand. Det skal være helt opløst før tøjet lægges i. 
- Læg tøjet forsigtigt i vandet og sørg for, at det er dækket det helt til. 
- Rør tøjet forsigtigt rundt i vandet – gnid det ikke! 
- Skyld tøjet i rent vand i samme temperatur som vaskevandet. 
- Tag tøjet op af vandet og læg det på et rent, tørt håndklæde til tørring ved stuetemperatur. 
 

OBS: Sarte stoffer som uld og silke må ikke ligge i blød i længere tid.


Information om stofkvaliteter og materialer

Nedenfor er de mest almindelige stofkvaliteter beskrevet. AXEL anbefaler, at du altid følger vaskeanvisningerne i tøjet.

Bomuld

Bomuld er rart at have på, blødt og nemt at vaske. Hvid bomuld kan kogevaskes, men ved farvet bomuld bør du følge vaskeanvisningerne. Fx må kulørte bukser og bluser ofte kun vaskes på 30-40° for at bevare farven. Meget bomuld kan tørres i tørretumbler men vær opmærksom på, at tøjet kan krybe en størrelse.

Akryl

Akryl er et syntetisk materiale, som mest af alt ligner uld. Derfor bruges akryl ofte alene eller blandet med uld til fx sweatre eller striktrøjer. Akryl er varmefølsomt og kan miste faconen, hvis du vasker ved for høje temperaturer. Normalt kan akryl vaskes ved 40°, men af hensyn til tøjets pasform anbefaler vi dog kun 30°. Tør aldrig tøj lavet af akryl i tørretumbleren.

Viskose

Viskose er et naturmateriale, som - ligesom bomuld - er blødt og behageligt at have på. I våd tilstand krymper viskose en smule, men du kan få tøjets oprindelige form tilbage ved at dampstryge det. Normalt kan viskose vaskes på 60°, men hvis viskose-tøjet er farvet, tåler det ligesom bomuld kun vask ved 40°

Uld

Oftest kan det være tilstrækkeligt blot at lufte dit tøj af uld. Trænger det til vask, så brug et uld- eller håndvaskeprogram eller vask det i hånden. Det er vigtigt, at du bruger et uldvaskemiddel. Uld tåler en skånsom centrifugering, men bør ikke tørres i tumbler. Tøj af uld holder formen bedst, hvis du tørrer det liggende på et håndklæde.

Silke

Silke er sart og skal behandles med forsigtighed. Det skal håndvaskes eller vaskes med et skånsomt vaskemiddel og et dertil egnet vaskeprogram. Ofte er vaskemaskinens uldprogram godt til vask af silke. Du skal aldrig tørretumble tøj af silke men lægge det til tørre på et håndklæde. Desuden er det nemmest at stryge, imens det stadig er en smule fugtigt. Stryg altid silketøjet på vrangen. I få tilfælde skal silketøj sendes til rens.

Denim

Denim – eller cowboystof – er kraftigt stof af enten bomuld eller bomuld og polyester og vaskes typisk på 40°. Du bør altid vaske og stryge jeans med vrangen ud af for at bevare farven og undgå hvide slidstreger. Du kan med fordel lægge dine jeans i blød i 5 liter vand tilsat 4 spiseskefulde eddike i omkring en halv time, inden du vasker dem efter anvisningerne. Eddiken hjælper med at holde på farven i stoffet. Tag hurtigst muligt jeansene ud af vaskemaskinen, når de er færdigvaskede – så undgår du folder.

Polyester

Polyester er et syntetisk materiale, som bruges i alle former for beklædning. Det er ofte blandet med enten bomuld eller viskose. Polyester er nem at pleje og kryber ikke i vask. Polyester kan vaskes ved 40°, 60° eller 95°, dog afhængig af farven og typen af tøj.

Læder

Er der kommet pletter på dit lædertøj, skal du indlevere det til en læderspecialist. Du kan dog med fordel hænge det til luftning.