Converse er klassikeren over dem alle. Klassikeren hvor det tidløse udtryk og evnen til at følge med tendenserne går op i en højere enhed. Præcis derfor er Converse gået over i historiebøgerne som en ægte must-have.
Converse - den klassiske must-have
Har man først sagt Converse All Star, har man også sagt Chuck Taylor. Chuck Taylor er manden, hvis navn er inkluderet i stjerne-logoet på siden af dine Converse sko. Siden 1920’erne har dette navn prydet den legendariske gummisko, som er gået hen og blevet en ægte klassiker.
Chuck Taylor var Basket-stjerne. Han levede og åndede for den sport, som var med til at sætte Converse på verdenskortet. Tilbage i 1917 ønskede Converse nemlig at forsyne Basketballsporten med sportssko, og snart var Converse ’hightop’en’ den første masseproducerede basket-sko i USA's historie – ikke mindst på grund af spilleren fra the Akron Firestones, Chuck Tayor, som i den grad var medvirkende til Converse succesen.
Chuck Taylor var stor fan af Converse skoen og blev derfor en del af salgsafdelingen i firmaet i 1921. Med Converse sko i bagagen rejste Chuck Taylor Amerika tynd for at promovere den sko, som i dag har skrevet sig ind i historiebøgerne under kapitlet ’allemandseje’. Salget af Converse skød i vejret og nåede så højt, at Converse besluttede at gøre Chuck Taylors navn til en integreret del af selve sko designet. Da Chuck Taylor døde i slutningen af 60’erne, døde også Converse’ første succesperiode. Skoene var blevet overhalet indenom af store sportsbrands som Nike og Adidas, og trods lanceringen af nye Converse modeller søgte basket stjernerne mod sportsmærkerne.
I takt med at Converse forsvandt fra sportsverdenen, blev den mere og mere populær blandt rockmusikere og unge, som nægtede at svigte deres ’all time favorite pair of Chucks’. Fra da af var Converse blevet en respekteret medspiller i modeverdenen, og det varede ikke længe, før gummiskoen blev introduceret i flere variationer, prints, mønstrer og farver. Hver eneste uge verden over bliver der solgt flere tusinde par Converse sko, og trods prædikatet ’klassiker’, forbliver populariteten stabil. De helt originale Chuck Taylor Converse sko har ikke ændret sig i over 75 år – og måske er det præcis derfor, at vi alle sammen elsker dem.