AXEL logo
Indkøbskurv0 varer |
Levering fra DKK 35,- // Se min kurv
Levering fra DKK 35,- // Se min kurv
Kurven er tom
Køb for DKK 1300,- MERE og få gratis levering i Danmark
Tilpas udvalg
  • Nulstil filter

Burberry er allermest kendt for den klassiske trenchcoat og de legendariske Nova tern, som pryder mange af Burberry's designs. Burberry-stilen kan karakteriseres som klassisk med en moderne twist.

Burberry Herretøj Online

Burberry - klassisk med en moderne twist

Historien om Burberry startede for godt 150 år siden. I 1856 åbnede manden bag det populære engelske mærke, Thomas Burberry, sin egen butik, fuldstændig uviden om, at denne butik skulle blive starten på noget stort. Efter at have drevet butik i en halv snes år, var Burberry anerkendt som en fornem producent af udendørs beklædning, og i 1980 så det populære gabardine stof dagens lys. Gabardine stoffet, som Thomas Burberry fik patent på, er kendetegnet ved at være tæt og fintrådet og oftest fremstillet i vandtæt og åndbar uld eller bomuld. Gabardine stoffet har altid været indbegrebet af den velkendte Burberry trenchcoat, og endda det stof, som den første mand på Sydpolen, Roald Amundsen, var iklædt på hans ekspedition i 1911. Også i Første Verdenskrig indtog Burberry en betydningsfuld rolle, idet de engelske officerer drog i krig iført den klassiske Burberry trenchcoat.

Burberry trenchcoaten er en af de mest velrenommerede jakker i verden og har været båret af blandt andre Audrey Hepburn og Humphrey Bogart. Ikke kun trenchcoaten har igennem årene været indbegrebet af Burberry - også de klassiske Burberry Nova tern, som pryder både skjorte og slips, har altid været Burberrys varemærke. De populære tern i farverne rød, hvid, sort og sandfarvet blev for første gang brugt i Burberrys tøj i 1924, og siden da har de hængt ved som en fast bestanddel i de stilfulde Burberry kollektioner. Nova ternene er blevet plagieret i stor stil verden over, men Burberry formår dog at holde fast i en loyal fanskare, som kun ønsker den ægte eksklusive Burberry stil.

Igennem Burberrys levetid har forskellige designere været med til at præge brandets stil og udtryk. I dag kan Burberry stilen karakteriseres som klassisk med en moderne twist – en stil hvor punk forenes med luksus og avantgardisme med overdådighed. Selvom de klassiske Burberry tern stadig er fast ingrediens i kollektionerne - især bestående af slips og skjorter - så er Burberry altid garant for banebrydende design til manden, der gerne vil følge moden men med hang til det klassiske.